Gode råd til at sove bedre

Dine søvnvanskeligheder er ganske ofte en følge af et niveau af stress. Stress kan foregå på et fysiologisk plan, man ikke nødvendigvis er bevidst om. Den bedste søvnkur er derfor at lære at regulere din stress eller ændre din stressende livssituation. Da det ofte er en længere proces, følger her nogle metoder, der kan hjælpe i mellemtiden.

De bedst virkende søvnråd: 

Inden sengetid bør du ikke være alt for hvilende, det vil sige undgå at lægge dig på sofaen først, men vær eventuelt mildt beskæftiget lige inden du skal sove, nogle småting, der skal ordnes.

Lad være at ligge i lang tid og slås for at komme til at falde i søvn. Hvis du ikke kan falde i søvn, stå da op efter højst 25 min og gå ind i et andet lokale end det som du sover i. Foretag en “let beskæftigelse”, som at lægge tøj sammen, læse lidt og lignende. Spis evt en lille smule, yoghurt eller en banan eller et stykke brød, det ændrer kemien i maven en smule og det er gavnligt på dette tidspunkt for at kunne falde i søvn. Mange har stor glæde af at tage et varmt brusebad, så kroppen virkelig kan slippe sine spændinger.

Lad brusebadet virkelig varme dig igennem. Den effekt, der opnås, er en døsighed og afslapning som de fleste kender fra sauna eller varmtvandsbadning. Efter badet, læg dig blot i seng igen og søg at tænke så lidt som muligt.

Drop at skynde dig med at sove. Og drop at søge at planlægge eller spekulere over den kommende dag eller lignende.

En ofte overset, men ganske effektiv mulighed er at at tage en syreneutraliserende tablet.  Forøgelse af syren i maven under hvile kan være et problem under stressperioder. Syren er en aktiv væske, der kan give uro til kroppen – og holde den vågen. Vi har ikke sanser til at registrere koncentrationen af syre i mavesækken, derfor kan du ikke vide om du har syreproblemet. Kan du ikke falde i søvn, eller vågner du efter få timer og føler dig vågen (men ikke udhvilet), tag da en syreneutraliserende tablet, fx Balancid Novum. Det er et håndkøbsmidler, der kan fås på apoteket, i supermarkeder og på tankstankstationer.

Du kan kombinere de ovenstående gode råd og efterhånden finde det, der virker bedst for dig.

Generelt er motion fremmende for søvnen, men dyrk hverken motion eller afslapning i timerne lige inden du skal sove. Du vil opdage at det ikke er nogen særlig god ide for din søvn.

God kost gennem hele dagen, det vil sige kost der giver en jævn forbrænding, herunder grove kornprodukter og grønt, er også medvirkende i den positive retning.

Alle stimulanser har en negativ effekt på søvnkvaliteten. Undgå generelt kaffe, alkohol og meget sukker i hvert fald om aftenen efter aftensmåltidet.

Husk på at alle råd ikke er 100% effektive, og nogle nætter vil ingenting virke.

Trøst dig med at søvnmangel faktisk ikke påvirker din koncentrationsevne og intellektuelle formåen negativt, selv om du naturligvis kan føle dig noget træt eller lidt uoplagt dagen efter.

Sovemedicin må betragtes som en nødløsning – og i hvert fald en forbigående løsning, da disse typer medicin har en del bivirkninger, og ikke mindst er vanedannende. Desuden vil organismen tilvænne sig stoffet relativt hurtigt, så effekten daler – og kan ligefrem forstærke søvnproblemer, og så er man lige vidt.

God fornøjelse og sov godt!