Psykoterapi

Der er mange grunde til at vælge at gå i psykoterapi:

Måske lider du af belastende følelser som angst, panik, tristhed, indre tomhed, jalousi, lav selvværdsfølelse, stress eller uoverkommeligheds-følelser i hverdagslivet.

Du kan være i akut krise på grund af en voldsom hændelse som overgreb, vold, tab eller alvorlig sygdom.

Det kan være, at du lider af vedvarende eller tilbagevendende smerter eller andet fysisk ubehag, der gør livet svært og kan ødelægge dit arbejdsliv, samværet med andre og din livskvalitet. Du har brug for værktøj til at komme ud af disse smerter, som styres af processer i dit sind og nervesystem. 

Måske erkender du nødvendigheden af at forholde dig til din afhængighed af alkohol eller andre stoffer, eller afhængighed af bestemte typer adfærd eller af andre mennesker. 

Du kan befinde dig i en livskrise, hvor du har svært ved at forstå meningen med dit liv, eller hvor du oplever det svært at forholde dig til ændrede roller og livsvilkår. 

Du kan føle dig belastet i forhold til dit arbejdsliv, f.eks. på grund af stress, mobning, udbrændthed eller fyring. 

Psykoterapi vælges også af mennesker, der ønsker at videreudvikle sig og finde vejen til indre personlig kraft, velvære og spiritualitet, som den enkelte forstår det.

Copyright 2021 – Psykolog Torben Palmer | Åhavevej 12, 8600 Silkeborg | Tlf: 26 15 45 00 | Email: torbenpalmer@gmail.com | Persondatapolitik